Så er jeg på Island og suger til mig en anden kultur og et andet sprog

fredag den 26. februar 2010

Reykjavik - bilernes by

Hold da op hvor er der mange biler i Reykjavik og hold da op hvor er de store! Nærmest kun 4 hjuls trækkere med en enkelt person i, oser rundt i hele byen. Selv midt på "strøget" Laugervegur må du køre i din bil og der holder biler over det hele. Reykjavik er helt afgjort en bilernes by. I det hele taget er Island et bilernes land. Reglen om at cykler gerne må cykle på fortorvet er en af de ting der bekræfter min teori, samt virkeligheden med at det er livfarligt at nærme sig gaden, som cyklist eller fodgænger også understøtter denne.

Billedet er taget før sneen kom til Island :)

torsdag den 25. februar 2010

Så blev Island hvid....

Så kom det. Meteorologerne har spået det i flere uger, men i går aftens blev det virkelighed. Sneen... Jeg troede jeg var sluppet for den værste isvinter da jeg forlod Danmark, men nu har vinteren indhentet mig og lagt sig over Reykjavik... Der er et eller andet fredfyldt over denne sne og jeg nyder det egentlig... Men jeg er selvfølgelig også indenfor :)
Jeg krydser lidt fingre for at sneen vil falde til ro snart og foråret vil komme, men lige nu vil jeg laver mig en kop kakao og kigge på sneen dale...

fredag den 19. februar 2010

Sprengidagur

Ja som følgeton af sidste blog var der jo Sprengidagur i tirsdags, der spiste vi Saltkød og bønner som jeg egentlig tror er ærter på islandsk... Er ikke helt sikker, det var i hvert fald noget suppelignende noget :D
Det var min moster Olla der havde indbudt mig, mine fætre og min mormor til denne tradition.
Jeg havde ikke særligt høje forventninger efter at have set adskillige reklamer i tv, hvor jeg mildt sagt synes det så lidt skidt ud. Jeg syntes at saltkødet så senet ud og suppen lidt suspekt.
Heldigvis blev jeg gladeligt overrasket, da jeg kom. Kødet var lækkert og mørt og suppen helt fantastisk. MUMS!
Billederne: (1) Saltkød og ærtesuppe (2) Olla serverer (3) Fætter Aron, kusine Ása og Aron's kæreste Katrín venter spændte :)

tirsdag den 16. februar 2010

Bolledag, bolledag!

Og nej, det er ikke noget klamt, det er såmænd bare fastelavn på Island. Her er det ikke bare én men hele tre dage omkring fastelavn. Der er mandagen (i går) som hedder bolledag, hvor man spiser fastelavnsboller med syltetøj og flødeskum, som i DK.
Til venstre ses de boller som min mormor (min Amma) havde lavet og som jeg nok spiste halvdelen af :D

Så er der i dag, som hedder "Sprengidagur", i dag spiser man så saltkød og noget æretstads. Ved ikke præcis hvordan det er, men skal smage det i aften, så det bliver spændende.
I morgen er så "öskudagur" som er dagen hvor børn klæder sig ud, og hvor man i gamle dage begyndte fasten rigtigt, så vidt jeg har forstået.



Glædelig Fastelavn!!

søndag den 14. februar 2010

Regnvejr

Sjask sjask... Jeg har taget to par sko med til Island som kan tåle regnvejr... Troede jeg...
Når det regner på Island er det ikke bare et par små dråber, det er en lind strøm af tunge dråber der rammer en hårdt i hovedet mens en kold vind blæser med stiv kuling. Jeg kan mærke vandet trænge sig ligeså stille ind i mine støvler, imens min mormor og jeg bevæger os længere ind i Reykjavik by. Selvom der er mange huse, virker det ikke som om der nogensinde er læ for hverken regnen eller blæsten, så jeg føler det som om vi kæmper os afsted. Da vi når rådhuset er vandet trængt rigtig godt ind til mine fødder og jeg længes mere og mere efter mine kæmpe, varme og uigennemtrængelige gedeskindssko, der ligeså fint står derhjemme i entreen... Øv.

Island er fantastisk, tror det eller la vær. Her er bare dejligt. Føler jeg kan slappe af, fri for skole og arbejde. Min mormor er helt fantastisk og vi hygger os rigtig rigtig meget.
Jeg har fået mit eget værelse ovenpå i mine fætres lejlighed og det er dejligt at kunne have et sted hvor man kan krybe ind når man skal tale over skype og slappe af selv. Jeg føler jeg er ved at falde til og tilvende mig det islandske sprog, som jeg selv synes jeg mestre ret godt :) okay grammatikken og sådan noget med køn og kasus mestre jeg ikke, men kan godt følge med i en samtale og formulere forskellige sætninger. :) Så det kommer ligeså stille.

tirsdag den 2. februar 2010

Snestorm!

Arrr snestorm. De snakker om at der kommer en masse sne i dag. Her sidder jeg i København og tænker på mit fly der afgår i aften klokken otte. Gad vide om jeg kan komme med.
Sidder og ser nyheder hvor de bliver ved med at snakke om hvor vildt det bliver og flere toge er aflyst. Kan da bare prise mig lykkelig for at jeg allerede er i hovedstaden.
Kan bare ikke lige overskue at sidde stuck i en lufthavn, men nu må vi se.

Ønsk mig held og lykke og skal nok skrive om min tur og hvor lang tid den kommer til at tage ;)