Aske, aske, aske....

Sara og jeg efter to timers hike på øen. (min jakke er normalt sort)


Restaurant med baggrund af askesky


Sara, Samu og jeg, parat til gåtur


Jeg føler mig som en rigtig islænding nu! Jeg har været MIDT i askeskyen.
Da Sara og Samu var på besøg, besluttede vi os for at tage en smuttur til Vestmannaøerne, der ligger en smule syd for Reykjavik. Vi havde først planlagt at være der én dag, men da det kun gav os en time på selve øen, før færgen gik tilbage, besluttede vi os for at blive der en nat. Da vi var på færgen gik Sara og jeg op på dækket for at se øen komme imod os. "AV", hvad fanden var det jeg fik i øjnene og munden. Og hvorfor kunne vi ikke se noget?
Selvom det gjorde ondt, kunne man ikke lade være med at kigge op. Himlen var brun-grå og der faldt store sorte ting ned fra himlen, som var det regn. Vi befandt os midt i askeskyen.
Da vinden blæste den vej, var hele Vestmannaøerne dækket med aske fra Vulkanen, der ikke er langt derfra.
Da vi ankom fik vi at vide at vi skulle sætte noget for vores næse og mund, da asken indeholder partikler, der ikke er så sunde i store mængder og vi begav os afsted ind til byen med solbriller (for ikke at få asken i øjnene) og tørklæder om hovedet.
Da vi kom ind til byen fik vi af vide at vi kunne gå til politistationen for at få masker, og da vi ikke var helt klar på at gå indendørs straks, gik vi derhen og fik masker. De lignede lidt to kaffefiltre, der var sat sammen og vi lignede derved tre Lunter (de fugle der er rigtig mange af præcis her på Vestmannaøerne).
Vi indlogerede os på "Hotel Mamma" (Hotel mor) i en sovesal, eller nærmere et hyggeligt træloftrum, med én anden logerende og begav os ud i asken. Vi ville se noget af øen og Samu var meget klar på at se en lunte eller to.
Men der var ikke mange lunter at se, dog var der en helt speciel stemning i byen. Det var som om man gik midt om natten, men der var stadig lys oppefra. Det var lidt som at være landet i en gyser film, på en meget fascinerende og flot måde. Efter et par timers gang rundt på den flotte ø, besluttede vi os for at finde et sted at spise. Vi var dækket i aske fra top til tå. Gaderne, husene, bilerne og græsset var dækket af et gråligt lag af aske.
Hen på aftenen klarede himlen op og luften blev klar igen. Folk begyndte, som om det var hverdag at dette skete, at spule gader, huse og biler fri fra aske.

Vi tog til Vestmannaøerne for at opleve den flotte natur og de mange klipper, men kom i stedet ud på et fantastisk eventyr, som jeg ikke ville have været foruden!

Askeskyen lurer stadig...

Man kan ikke sige at det er en nyhed at vi har vulkan-udbrud heroppe på Island. Den meget "farlige" askesky, har huseret og gjort at fly i hele Europa har været på jorden. Nu skulle det hele vidst snart være ovre, men dog ikke helt.
Da min dejlige søster, Sara og hendes finske kæreste Samu, skulle rejse herop og besøge os, fik de lov til at tage en fin omvej og turen blev forlænget en del. Den tur, der nok højest skulle have taget 5-6 timer, blev en tur på 24 timer, hvor de mellemlandede i både Oslo og Glasgow og til sidst landede i Akureyri, som ligger 5 timers kørsel fra Reykjavik. Men nu er de endelig ankommet og udover at de var lidt trætte, var der ingen skade sket.

Jeg vil også lige fortælle jer hvordan islændingene opfatter denne vulkan. Island er en vulkansk ø og i hvert fald hver andet år, oplever islændingene en eller anden form geologisk aktivitet. Om det så er udbrud, i større eller mindre grad, eller jorskælv, så er islændingene ret vant til det. Derfor er det ikke de vildeste nyheder, at der nu er kommet en ny vulkan, og det som islændingene er mest bekymret for, er deres dyr, der er tæt på.
Derfor vil jeg opfordre alle jer, der læser denne blog, at geaer ned for hysteriet omkring denne vulkan og huske at island er en ret stor ø og det er kun et forholdsvist lille stykke af øen, hvor man ikke kan komme til, og hvor beboerne går med masker. Islændingene selv, tager den i hvert fald med ro.

Til sidst vil jeg lige give jer et par, hjemmetagede billeder af askeskyen, den eneste gang jeg har set den, på vej hjem fra en bustur, hvor vi havde været på "the golden circle" (Gullfoss, Geysir og Thingvellir)
Hav en dejlig dag!

Den islandske sprogskole 2. del

Så er jeg tilbage igen efter noget tid, hvor jeg har haft besøg af både min kæreste Kristoffer og senere min gode veninde Julie, så derfor har jeg ikke haft så meget tid til bloggen, men jeg vil prøve så godt jeg kan at få blogget en del her den sidste tid, jeg er heroppe.

Men i dag vil jeg give jer 2. del af min lille sprogskole. Den er udarbejdet i samarbejde med min elskede far, og sprogforsker, Jakob Steensig. :)

I dag vil jeg tale lidt om alfabetet og de få bogstaver som er meget anderledes fra det danske, jeg har stadig super svært ved mange af disse bogstaver, men ligeså snart man får de mest basale på plads, så kan man faktisk næsten læse islandsk.

Islandsk e lyder som [æ], eller næsten som [æa]
Islandsk é lyder som [jæ] eller [jæa]
Islandsk i lyder som [e] (og det gør islandsk y også, for y og i udtales ens)
Hvis man skal have i-lyden, skal man skrive islandsk í (eller ý)
Islandsk u lyder som en mellemting mellem [y] og [ø].
Skal man have u-lyden, skal man skrive islandsk ú.
Islandsk æ lyder som [aj].
Og skal man have en æ-lyd,skal man altså skrive islandsk e.

Derudover har vi ð (stort Ð), som udtales som et blødt d, som i ordet "sød".
Og þ (stort Þ) som udtales lidt som [th] udtales på engelsk. Altså lidt ligesom i ordet "thing"
Og ordet ó (stort Ó) der udtales som [åv], ligesom min dejlige mor, der hedder Jóna fx.(læs det som: Jåvna)
Og til sidst á (stort Á) som udtales ligesom [av]. Som fx. min søde kusine Ása. (der udtales Avsa)

Håber I kunne bruge det!