Aske, aske, aske....

Sara og jeg efter to timers hike på øen. (min jakke er normalt sort)


Restaurant med baggrund af askesky


Sara, Samu og jeg, parat til gåtur


Jeg føler mig som en rigtig islænding nu! Jeg har været MIDT i askeskyen.
Da Sara og Samu var på besøg, besluttede vi os for at tage en smuttur til Vestmannaøerne, der ligger en smule syd for Reykjavik. Vi havde først planlagt at være der én dag, men da det kun gav os en time på selve øen, før færgen gik tilbage, besluttede vi os for at blive der en nat. Da vi var på færgen gik Sara og jeg op på dækket for at se øen komme imod os. "AV", hvad fanden var det jeg fik i øjnene og munden. Og hvorfor kunne vi ikke se noget?
Selvom det gjorde ondt, kunne man ikke lade være med at kigge op. Himlen var brun-grå og der faldt store sorte ting ned fra himlen, som var det regn. Vi befandt os midt i askeskyen.
Da vinden blæste den vej, var hele Vestmannaøerne dækket med aske fra Vulkanen, der ikke er langt derfra.
Da vi ankom fik vi at vide at vi skulle sætte noget for vores næse og mund, da asken indeholder partikler, der ikke er så sunde i store mængder og vi begav os afsted ind til byen med solbriller (for ikke at få asken i øjnene) og tørklæder om hovedet.
Da vi kom ind til byen fik vi af vide at vi kunne gå til politistationen for at få masker, og da vi ikke var helt klar på at gå indendørs straks, gik vi derhen og fik masker. De lignede lidt to kaffefiltre, der var sat sammen og vi lignede derved tre Lunter (de fugle der er rigtig mange af præcis her på Vestmannaøerne).
Vi indlogerede os på "Hotel Mamma" (Hotel mor) i en sovesal, eller nærmere et hyggeligt træloftrum, med én anden logerende og begav os ud i asken. Vi ville se noget af øen og Samu var meget klar på at se en lunte eller to.
Men der var ikke mange lunter at se, dog var der en helt speciel stemning i byen. Det var som om man gik midt om natten, men der var stadig lys oppefra. Det var lidt som at være landet i en gyser film, på en meget fascinerende og flot måde. Efter et par timers gang rundt på den flotte ø, besluttede vi os for at finde et sted at spise. Vi var dækket i aske fra top til tå. Gaderne, husene, bilerne og græsset var dækket af et gråligt lag af aske.
Hen på aftenen klarede himlen op og luften blev klar igen. Folk begyndte, som om det var hverdag at dette skete, at spule gader, huse og biler fri fra aske.

Vi tog til Vestmannaøerne for at opleve den flotte natur og de mange klipper, men kom i stedet ud på et fantastisk eventyr, som jeg ikke ville have været foruden!